Christian Hjelm solo

Christian Hjelm
Tidspunkt: 8. juli 2015 kl. 20.30
Dørene åbner kl. 19.30 Pris: Billetpris: 150 kr. Link: http://www.christianhjelm.dk/

Lidt om

CHRISTIAN HJELM


2012 var året for “Før vi blev lette” – og dermed solo-debut-albummet fra Christian Hjelm.


Musikken har siden spillet. Ting er sket. Bl.a. kom en Steppeulv-pris som Årets Vokalist i 2013 til. Et hav af optrædener landet over. Med band. Og solo. Årets bedste danske album (2012) ifølge Gaffas redaktion. Og løbende kom de. De nye sange.


De sange er nu blevet til et helt album. Et album, der er på gaden d. 25. august. Christian Hjelms andet solo-album.


Den karakteristiske og karismatiske vokal er, som på debuten, helt i front. Stærk, rørende og nærværende. Helt unik. Og i al beskedenhed, en af Danmarks stærkeste.


Om det kommende album siger Christian Hjelm, ”Da Før vi blev lette-touren så småt ebbede ud, efter lidt over et år, gik det op for mig, at jeg i den tid havde skrevet nok sange til at jeg kunne begynde at ane en rød tråd i dem og se de spæde skridt til udformningen af et nyt album. Uden varsel kaldte jeg holdet sammen og præsenterede sangene for dem i studiet. Ingen fik noget at lytte til inden indspilningerne, så ingen kunne forberede sig, men det var også meningen. Jeg gik efter det umiddelbare og instinktive, og den vibe synes jeg er blevet fanget i indspilningerne og sangene”.


Albummet er indspillet i Studio R, produceret af Christian Hjelm, mixet af Tim Sorensen, pånær ‘I disse dage’, der er mixet af Klaus Q Hedegaard, og masteret af Emil Thomsen. Alle sange/tekster af Christian Hjelm.


Og her er de, de gode sange. På et helt nyt album. Det sidste af sommeren. Og glæd dig så til at komme ud, helt ud over revlerne…


Christian Hjelm har igennem mere end 10 år været del af bandet Figurines og har med sin karakteristiske stemme begejstret både publikum og medier i ind- og udland. Med Figurines er det foreløbelig blev til fire engelsksprogede albums og Hjelm understreger, at soloalbummet ikke er et farvel til Figurines, men skabt af lysten til at prøve noget nyt i en pause fra det faste band. Christian Hjelm var i januar 2012 en markant medvirkede på Nikolaj Nørlund-albummet ”Alt sammen, lige nu”, hvor han for første gang prøvede kræfter med at synge på dansk.


Christian Hjelm
Tidspunkt: 8. juli 2015 kl. 20.30
Dørene åbner kl. 19.30 Pris: Billetpris: 150 kr. Link: http://www.christianhjelm.dk/

Om Samlingsstuen

Samlingsstuen er et lille intimt spillested med plads til højst 65 mennesker. Fra torvet går man gennem porten ind til Andresens Købmandsgård, hvor Samlingsstuen er en del af den store unikke fredede købmandsgård.

I det smukke lokale med bjælker og klinkegulv er rammen sat, for et intimt møde imellem musiker og publikum.

www.samlingsstuen.dk

Kontakt os

Andresens Købmandsgård 4
5300 Kerteminde

Telefon: +45 65324651
E-mail: info@bnbkerteminde.dk

2018 © Samlingsstuen I/S